Humor og skam i ‘Hafni fortæller’ af Helle Helle

Har læst Helle Helles ‘Hafni fortæller’, som handler om kvinden Hafni, 48 år, to voksne børn, midt i en skilsmisse, og nu er hun på en biltur fra Nordsjælland til Sønderjylland, der kommer til at tage mange flere dage end planlagt. Skøn historie, skøn læseoplevelse.

Sproget er fascinerende og underfundigt med masser af totalt Helle Hellesk underspillet humor. F.eks. da hun tjekker ind på et hotelværelse i Svendborg, der var desværre ikke havudsigt, til gengæld var der strygejern … Jeg klukkede adskillige gange undervejs.

Ofte ender Hafni i akavede og pinlige situationer, som hun har besvær med at vikle sig ud af. Hun har noget mørkt i sig. Hun skammer sig. Hun føler andres blik på sig og har alle antenner ude for, hvad de tænker. Hun drikker en del alkohol for at dulme skammen. Hun undskylder, og derefter undskylder hun, at hun sagde undskyld.

Det er svært at være Hafni, det er i det hele taget svært at være menneske. Hun vil gerne være en anden. Men Hafni redder sig igennem, måske fordi hun har denne skæve og selvironiske humor. Men også fordi, hun trods alt er nysgerrig på andre mennesker, glemmer sig selv lidt, lader sig rive med. Hun er meget menneskelig. Og humoren er som en slags tilgivelse og forsoning med skammen og mørket.