Bøger

Grundtemaerne i mine bøger er tro, eksistens og fortælling.

De tager alle udgangspunkt i store væsentlige fortællinger om det at være menneske og om at hente tro og livsmod i gode fortællinger fra litteraturen, Bibelen og hverdagen.

SE OP OG ELSK VERDEN – fortællinger om liv, tab og tro

242 sider. Forlaget Eksistensen, 200 kr.

Udover indledningen består bogen af 60 korte historier som jeg har samlet op fra mødet med mennesker, kunst, litteratur og eget liv. Historierne kredser om liv, tab og tro og sætter de store eksistentielle spørgsmål ind i konkrete og genkendelige rammer. Den røde tråd i bogen er enkel: Se op og elsk verden! Løft blikket og få øje på tilværelsens gaver og opgaver. 

“Fortællerpræsten i London er ude med nye fortællinger.” – Bjarne Nørum, Kristeligt Dagblad

“En læseværdig og velskrevet bog. “ – Harmide Kara, Bibliotekernes lektørudtalelse

“Flemming Kloster Poulsen mestrer kunsten at fortælle. … Bogens fine fortællinger vil sikkert kunne finde vej til mange samtaler og prædikener.” – Lars Mandrup, Præsteforeningens Blad

“Stærke, livsnære refleksioner og erfaringer fra forfatterens eget liv og hans møde med mennesker i afgørende øjeblikke, der løftes op i et fælles menneskeligt perspektiv, som enhver kan spejle sin egen livsfortælling i.” – Morten Bay-Mortensen, Djursland Lokalavis.

I litteraturens spejl – livtag med tilværelsen

220 sider. Forlaget Jensen og Dalgaard. 280 kr

Bogen handler om hvordan man kan bruge litteraturens fortællinger i sit livtag med tilværelsen. Litteraturen inspirerer os til at få noget godt og stærkt ud af tilværelsen, til at stille krav om væsentlighed i livet. Jeg forsøger at vise, hvordan man i selskab med romaner af bl.a. Dostojevskij, Ida Jessen, Jens Chr. Grøndahl og Kerstin Ekmann kan hente livsoplysning og blive klogere på sit eget livtag med tilværelsen.

“Kloster Poulsens projekt er ikke blot prisværdigt, det er afgørende og væsentligt” * * * * (Fire stjerner) – Svend Skriver, Kristeligt DagbladLitteraturensSpejl_Front

“Jordnær og uakademisk bog (…) Bør få en plads på alle biblioteker”  – Laura Michelsen, Lektørudtalelse

“Smukt og bevægende” – Kristian Østergård, Sorø Avis

“Der er ikke noget facit, vi bliver bare klogere” * * * * (Fire stjerner) – Hans Gregersen, Nordjyske Tidende

“En hyldest til forestillingsevnen og fortællingen” – Gudmund Rask Pedersen, Røsten

“Litteratur er bedre end piller” * * * * (Fire stjerner) – Steffen Lange, Midtjyllands Avis

Det uperfekte liv – maraton i Bøgernes Bog

274 sider. Forlaget Eksistensen. 250 kr.

I bogen tager jeg udgangspunkt i 42 af dagligsprogets bibelske udtryk som fx “skriften på væggen”, “fra Herodes til Pilatus” og “det store dyr i åbenbaringen” og genfortæller de historier, som udtrykkene kommer fra. Dernæst udlægger jeg på personlig vis, hvordan disse årtusindgamle fortællinger taler ind i det moderne menneskes liv.

"Det uperfekte liv" af Flemming Kloster Poulsen

“… det bibelske stof får nerve og nyt liv, Kloster Poulsen formår at  påkalde hele det eksistentielle register fra fortvivlelse til jubel …  gribende, præcist og smukt”.
♥♥♥♥ (fire hjerter) – Ole Fogh Kirkeby, Politiken

“Kristendommen som alternativ til overfladiske selvhjælpsbøger –  det er hverken mere eller mindre, hvad Kloster Poulsen byder ind  med. Og det gør han klogt”.
 ∗∗∗∗∗ (fem stjerner) – Lone Nørgaard, Jyllandsposten

“Flemming Kloster Poulsens bog bør blive læst af mange. Her kan  kvinder bliver klogere på mænd og mænd klogere på sig selv.
Kristian Østergaard, Kristeligt Dagblad

“… en smuk humanisme, der her bæres oppe af det, man kunne  kalde det humane potentiale i det bibelske erfaringsdepot”.
∗∗∗∗∗ (fem stjerner) – Hans Gregersen, Nordjyske

Kunsten at fortælle

Flemming Kloster Poulsen
150 sider. Forlaget Eksistensen. 175 kr.

I 2008 udgav jeg bogen: Kunsten at fortælle. Jeg skrev den for at samle mine egne erfaringer, men også fordi jeg gerne vil medvirke til at den folkelige fortællekunst stadig må have en stærk placering i skole, kultur og kirke.

"Kunsten at fortælle" af Flemming Kloster Poulsen

Bogen handler især om hvordan man kan arbejde med den livsoplysende fortælling – særligt fortælling af litteratur, bibelhistorie og livshistorier.

Med tråde fra Aristoteles fortællemodel til nutidens fortællinger, giver bogen tips og fiduser til hvordan man kan arbejde med den mundtlige fortællings komposition og fortællevinkel, historiens personer, og hvordan man husker lange sammenhængende fortællinger.

Fortælling kan være stor kunst, men det er også et håndværk, og som ved alle andre håndværk, kan man altid blive bedre.

Bogen henvender sig til alle der arbejder med mundtlig fortælling i skolen, kirken, forsamlingshuset eller hvor man nu er sammen med tilhørere.

Historien bag ordet

Historien bag ordet – 42 videofortællinger
Flemming Kloster Poulsen
Producer: Caspar Kock
Produceret med støtte fra Det danske Bibelselskab og Nordea Danmark Fonden

I 2010 lavede jeg en CD med 42 videoer på hver 2-3 minutter. I hver video fortæller jeg historien bag et af dagligsprogets bibelske udtryk. Fx “Skriften på væggen” eller “Kamelen og nåleøjet”.

Konceptet er det samme for samtlige 42 videoer: et stramt minimalistisk format, hvor jeg forsøger at skære direkte ind til hver histories essens. Ingen dekorationer, billedfyld eller kulisser, kun en superenkel form, hvor selve historien får fuld opmærksomhed – og indbyder til eftertænksomhed og refleksion.

Videoerne blev publiceret på Randers Amtsavis´ hjemmeside med en video pr dag i perioden 6. oktober – 23. november 2010.

CD’en er udsolgt og fås ikke mere. Men alle videoerne ligger på KonfirmandCenterets hjemmeside her

Se og hør f.eks. om Skriften på væggen: