Anmeldelse: Den største historie kort fortalt

Anmeldelse i Præsteforeningens Blad 10. maj 2024

DEN STØRSTE HISTORIE KORT FORTALT
af Torsten Ringgaard
Eksistensen  

Det er en kirkelig og folkelig kerneopgaver at fortælle den bibelske historie videre på mangfoldige måder, så historien til stadighed må spille med i vor tids tanker om Gud og verden og vores daglige liv. Derfor er det godt, vi har så mange fine genfortællinger af Bibelen til rådighed, lige fra Pontoppidans Bibelske Historier fra 1911 til Marstrand-Jørgensens Natten åbner sig som en port fra 2023. 

Og nu melder Torsten Ringgaard sig også med en kort genfortælling rettet mod konfirmander og teenagere. Han er præst i Bagsværd og hans ønske er ifølge bogens bagside at fortælle 5000 års bibelhistorie på få sider, “således at du mærker, hvad bibelhistorien har med dit liv at gøre.” 

Ringgaard bruger modellen: hjemme-ude-hjemme, og følger dermed det klassiske mønster: skabelse-fald-genrejsning. Bogen begynder hjemme i paradiset, fortsætter ude i verden, for at slutte hjemme med Jesus-historien. Det er et fint greb og med til at holde sammen på historien. 

Genfortællingen fordeler sig med 50 sider til Det gamle Testamente og 12 sider til Det ny Testamente. Man kan sige, det er nogenlunde samme forhold i Bibelen, men Jesus risikerer at blive et appendiks, og personligt ville jeg derfor foretrække en mere fifty-fifty balance i så kort en genfortælling. 

Bogen begynder hjemme i paradiset med Adam og Eva. Men de lod sig friste af slangen og derfor sendte Gud dem ud i verden. Derefter får vi en række highlights fra Det gamle Testamente, hvor den røde tråd er menneskenes forsøg på at genskabe paradiset på jorden, men hver gang går ‘projekt paradis’ i vasken.  

Fortællemæssigt har Torsten Ringgaard godt greb om historien, men stilen bliver af og til ujævn, når han afbryder og stiller sig uden for fortællingen for at komme med pædagogiske forklaringer. F.eks. side 20, hvor han går ud af historien og skriver: “Vel er historien barsk. Måske siger den lidt om” .. osv. I stedet tror jeg, fortællingen kunne stå stærkere, hvis forklaringerne blev indarbejdet i selve fortællingen i stedet for at stå som indskud. 

Så kommer vi til Jesus, hvor trådene samler sig. Med Jesus (gen)skaber Gud selv det tabte paradis på jord. Vi er hjemme igen. Guds kærlighed og omsorg er grænseløs og Ringgaard understreger igen og igen at vi alle må tro os inkluderet i Guds rige. Samtidig med denne grundige understregning af Guds godhed, kunne jeg ønske mig, at livets opgave-karakter også blev fastholdt: Du skal elske Gud og din næste, og dermed er livet (også) en opgave, vi ikke må svigte, men tage op hver dag med godt humør, fordi det er skænket af Gud.   

Pernille Leander (som er gift med forfatteren) har illustreret bogen med farverige tegninger/akvareller, som jeg synes er charmerende i deres skæve og naive stil. De understøtter fortællingen og er i høj grad med til at gøre bogen levende og nutidig. 

Konkluderende vil jeg tage hatten af for Ringgaards forsøg på en genfortælle bibelhistorien. Med grebet hjemme-ude-hjemme skaber han et godt overblik. Som nævnt er hans intention at fortælle historien, så man kan mærke, hvad den har at gøre med ens liv, og jeg tænker, at de fleste eksistentielt kan genkende dette hjemme-ude-hjemme. Konfirmander kan have glæde af at læse den, og præster/undervisere kan bruge den som afsæt for en mundtlig genfortælling. Jeg håber Ringgaard arbejder videre med den største historie, for han har et spændende greb om den og en tydelig glæde ved at fortælle løs.