Karamazov i Aalborg
Wow! Det er en oplevelse hver gang. Sådan var det også i går formiddag i Aalborg, hvor jeg fortalte Dostojevskijs Brødrene Karamazov for 75 engagerede og interesserede deltagere ved Ålborgs Teologiske Voksenundervisning.
Den eksistentielle speeder var i bund, og undervejs havde jeg en lykkelig fornemmelse af, at der var hul igennem til forsamlingen, og der opstod en fælles optagethed af historien, dens personer, deres indre og ydre kampe og konflikter. Det er magisk, når det sker.
Det er noget af det særlige ved Dostojevskij, at han holder alle de store spørgsmål i kog, så det bobler og syder. Han gør det med utrolig energi og lidenskab, slipper dem ikke. Det smitter til fortælleren og tilhøreren, man bliver fanget, engageret, grebet, kan ikke gøre sig fri.
For en fortæller er det vildt priviligeret, at der er forsamlinger, som vil lytte til sådan en historie og oven i købet siger, at det var en stor oplevelse. Wow og stor tak. Det bliver jeg aldrig træt af.
Jeg fik Brødrene Karamazov i julegave, da jeg var 22 år gammel. Romanen har været med mig lige siden og er blevet en slags eksistentiel sparringspartner både på det intellektuelle og åndelige plan. Den trak mig også til Sct Petersborg for at gå i Dostojevskijs fodspor, og senere fik den et større kapitel i min bog ‘I litteraturens spejl’.
Ikke mindst derfor har det været en fantastisk gave at fortælle romanen til større og mindre forsamlinger.