Dostojevskij: Brødrene Karamazov

Arbejder lige nu med Dostojevskijs Brødrene Karamazov, som jeg skal fortælle lørdag 13. april 2024 ved Aalborgs Teologiske Voksenundervisning.

Denne gang bruger jeg Marie Tetzlaffs nye oversættelse, som jeg ubetinget synes er god. Jeg har tidligere læst både Ejnar Thomasens og Georg Sarauws gode oversættelser, men Tetzlaffs er for mit vedkommende den, der giver det bedste læse-flow.

Bogens epigraf, som hele fortællingen er bygget over, er fra Johannes evangeliet 12: “Sandelig, siger jeg jer: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold.”

Romanen skildrer mennesket som en kompleks gåde med alle mulige modsætninger. Jeg fortæller historien. Den forhadte Karamazov bliver myrdet, men hvem er morderen?

I dagene før og efter viser hans sønner hver deres livsforståelse: Dimitri med de voldsomme lidenskaber, Ivan med det ateistiske livssyn, Alosja med den kristne tro. Dertil kommer kvinderne: den erotiske eventyrer Grusjenka og den fornemme Katja.

Hver især er de intenst optaget af tilværelsens allerstørste spørgsmål. Har livet mening? Findes Gud? Hvordan leve med lidelsen? Kan verden undvære Kristus?

Det er en vild og utrolig storstilet historie, hvor den eksistentielle speeder er trykket helt i bund – og min fortælling kan selvfølgelig ikke yde den ret, men jeg prøver alligevel.