Anmeldelse: Anne Lise Marstrand-Jørgensens roman over Det nye Testamente: en åndelig og litterær læseoplevelse

Anmeldelse i POV International 10. november 2023

Anne Lise Marstrand-Jørgensen
Natten åbner sig som en port. Roman over Det Nye Testamente
Bibelselskabets Forlag, 2023

Det Nye Testamentes fortælling om Jesus er uomtvisteligt en af verdens mest indflydelsesrige bøger og en grundsøjle i vestlig kultur og civilisation.

Bogens fortællinger og tanker ligger som paradigmer dybt nede under vores selvforståelse både som samfund og som enkeltindivider. Dens fortællinger udgør en mosaik af tankegange, konflikter, handlingsforløb, som igen og igen gennemspilles i den vesterlandske litteratur og kunst.

Det gælder i vores sociallovgivning, som et langt stykke af vejen er båret af impulser om ansvar for næsten. Det gælder i vores menneskesyn og forståelsen af det enkelte menneskes værdi som skabt af Gud. Det gælder også i vores historiesyn, nemlig det syn, at historien bevæger sig lineært og ikke i cirklens evige gentagelse. Og det gælder mange af dagligsprogets udtryk, som for eksempel “fra Herodes til Pilatus”.

Derfor kan det vanskeligt lade sig gøre at forstå helt grundlæggende tankegange i vores kultur, hvis ikke vi har de bibelske fortællinger med. Men det er de færreste, der har fået læst bogen. Det råder Anne Lise Marstrand-Jørgensen bod på. Hun har læst og levet sig dybt ind i Det Nye Testamente og har formået at genfortælle den i romanform i et både personligt og nutidigt sprog. 

Resultatet er Natten åbner sig som en port, der i et sansemættet sprog genopfrisker Det Nye Testamentes mange fortællinger, billeder og belæringer skrevet loyalt, lavmælt og helstøbt. Her bliver vi ført gennem hele historien om Manden fra Nazareth fra hans fødsel i Betlehem til den første menighed i Jerusalem så og sige i et langt åndedrag. 

Så hvis man vil skyde en genvej til et basalt bibelkendskab, er chancen her – både for den almindeligt sekulariserede læser og den, som i forvejen kender bogen.

Vellykket mosaik af genfortællinger

Natten åbner sig som en port er bygget op som en traditionel genfortælling af de fire evangelister Matthæus, Markus, Lukas og Johannes. Der er betydelige individuelle forskelle mellem de fire evangelister, men overordnet er der også en lang række fællestræk. Marstrand-Jørgensen har slået dem sammen til en fortløbende og sammenhængende fortælling om Jesus, så vi får alle de fire evangelisters fortælling formet i én. Derefter runder bogen af med et par korte kapitler om Paulus og den første menighed.

Bogens første kapitler om Jesus’ fødsels- og barndomshistorierne, synes jeg, er lige lovlig tamme, men derefter er det som om, Marstrand-Jørgensen skruer op for dramatikken og ret hurtigt går det løs i Galilæa med undere og mirakler, en voksende gruppe af tilhængere og gradvist voldsommere sammenstød med farisæerne. 

Det er også her, vi hører nogle af de kendte lignelser genfortalt, f.eks. ‘Den fortabte søn’, ‘De to skyldnere’, og kendte beretninger, som ‘Martha og Maria’, ‘Kvinden der skulle stenes,’ og en lang række af Jesus’ undervisende taler og forkyndelse, bl.a. Bjergprædikenen med Fadervor og de berømte Saligprisninger. 

anne lise marstrand-jørgensen natten åbner sig som en port

En stor del af læseglæden er at se, hvordan og hvor elegant Marstrand-Jørgensen fletter de bibelske beretninger sammen til et sammenhængende hele. I en række kerneformuleringer følger hun den autoriserede oversættelse, hvad jeg sætter stor pris på, da det kan være virkelig vanskeligt at genfortælle dem, uden at det blot bliver fladt. Andre steder blander hun vellykket sit eget og Det Nye Testamentes sprog.

Kvinderne har en fremtrædende plads i romanen. Dels Jesu mor, men også Martha og Maria, og ikke mindst Maria Magdalene får mere plads, som fortællingen skrider frem. Hvorimod Simon Peter, som traditionelt fremhæves, er skubbet lidt i baggrunden, og samlet giver det en bedre balance mellem bogens mænd og kvinder.

Højdepunktet i romanen er påskens drama i Jerusalem, hvor konflikten mellem Jesus og magthaverne koger over. Her er vi inde ved det absolutte centrum i Jesus-historien. Marstrand-Jørgensen fortæller med kolorit og farve hele forløbet fra det sidste måltid over langfredagens korsfæstelse og død til påskedagens tomme grav og Jesus, der viser sig som opstanden for en række kvinder og mænd med sin hilsen: Fred være med jer.

Selvom jeg som præst har været langt inde i påskehistorien adskillige gange, må jeg indrømme, at jeg blev grebet, mens jeg læste om Jesus’ pinefulde død og hans underfulde opstandelse. Det er fremragende skrivekunst, og det er her, Marstrand-Jørgensens Jesus-billede bliver tydeligst: Han er den korsfæstede og opstandne, der møder mennesker med fred og velsignelse. 

Troens fortællinger 

Det Nye Testamente er mere end et kulturhistorisk skrift. Det er også troens fortællinger. Marstrand-Jørgensen har sagt: ”Jeg har svært ved at forestille mig, at jeg kunne have været, hvor jeg er i dag, hvis det ikke var for troen. Bibelen er for mig noget, jeg forholder mig meget personligt til – også med min tvivl og frustration.”

Derfor giver det mening, at Marstrand-Jørgensen fortæller i nutid, ikke datid. Hendes fortælling minder om, at der er en åndelig dimension i tilværelsen. At alt ikke handler om succes og penge men også næstekærlighed og mening. 

Jeg mangler noget af det vilde ved Jesus, det uregerlige, det svimlende, hvor man snapper efter vejret og spørger, om han var en gadens gøgler, en farlig gudsmand, en overspændt ungkarl

Alene af den grund er det værd at læse Marstrands roman. Et sted lader hun Jesus sige: “I skal ikke være bange, lige meget hvad der sker. Jeres tro vil blive prøvet, og I vil blive mere udholdende. I skal bevare håbet og huske, at kærligheden aldrig hører op.“ 

Men det fremgår også, at det er en voldsom fordring, og at troens, håbets og kærlighedens pris kan være høj i form af lidelse og nederlag. Der er mange fine formuleringer at spejle eget liv i, og samlet set er det et stimulerende bud på, hvad det vil sige at være menneske, og hvad der ifølge Jesus er værd at styre efter.

Den narrative speeder

I Danmark har vi en stor tradition for genfortællinger af Bibelen til brug i skolen, kirken og derhjemme. For blot at nævne nogle få navne: Morten Pontoppidan, Anne-Sofie Seidelin, Johs. Møllehave, Bjarne Reuter og Bodil Busk-Sørensen, som hver på deres måde har prøvet kræfter med genren. Marstrand-Jørgensen klarer sig absolut fint i selskabet. Om man er troende eller religionskritiker eller agnostiker eller noget fjerde, så venter der en stor åndelig, eksistentiel og litterær læseoplevelse. 

Natten åbner sig som en port har et højt litterært niveau, stort overblik og dertil en alvor, som klæder bogen. Som Marstrand-Jørgensen skriver et sted om tilhørerne til en af Jesus’ fortællinger: “Der er en alvor blandt dem, som vokser ud af fortællingen, uden de kan sætte fingeren på hvorfor.” Sådan er det også i hele romanen. Der er en alvor, som vokser ud af fortællingen, og som læser fornemmer man, at det er, ja netop, eksistentiel alvor. 

Min eneste anke er, at den tempererede og lavmælte sprogtone nogle gange bliver for lavmælt. Jeg mangler noget af det vilde ved Jesus, det uregerlige, det svimlende, hvor man snapper efter vejret og spørger, om han var en gadens gøgler, en farlig gudsmand, en overspændt ungkarl eller noget andet, der ligger hinsides en gennemsnitlig normaldansk fornuft.

Så når Marstrand-Jørgensen giver sig i kast med Det Gamle Testamente, hvad jeg håber, hun snart gør, vil jeg samtidig håbe, hun tør give den narrative speeder et ekstra tryk.