Blicher er cool

Jeg læser næsten altid noget St. St. Blicher, når jeg er i sommerhuset. Der er noget cool over ham, som jeg godt kan lide. Måske er det bare det at han står ved sig selv – og en evne til at sige det kort.

Denne gang digtsamlingen ‘Trækfuglene’ som udkom i 1838, og hvor de bedst kendte digte er ‘Sig nærmer tiden’ og ‘Det er hvidt herude’.

Samlingen består af en lang række digte om fugle: nattergalen, rylen, stillitsen, horsegommen, hejren, svanen o.s.v., samtidig med at digtene handler om Blicher selv personligt.

De kredser om kærlighed og kunst og Blicher er ikke bange for at se sine egne realiteter i øjnene. Han føler sig bundet og ufri, han kan ikke forløse alt det, han har i sig. Han er en digter, en kunstner. Han har stor erotisk appetit. Men han er som en sangfugl i bur. Han er som frossen jord. Han er en livsfange.

Derfor: Inderlig jeg længes. Kom og løs den bundne jord. Han ville gerne lære af Lyngspurven, der bor i en ørken, hvor det stormer dag og nat – og alligevel: ‘Selv i denne øde vang, du har en munter elskovssang, du har i fattigdom et sorgfrit bryst og i din løndom glæder.’

Blicher fik et rodet liv. Han havde mange modsætninger i sig. Hans liv gik ned, hans kunst gik op. Som sagt, der er noget cool over ham, som jeg kan lide. Han er virkelig værd at læse – stadigvæk.