SE OP OG ELSK VERDEN kommer i 2. oplag

Hurra! Har fået besked fra forlaget Eksistensen om at Se op og elsk verden – fortællinger om liv, tab og tro nu bliver trykt i 2. oplag.

Det er en ære og glæde at der er mange læsere, som har taget godt imod bogen, og jeg glæder mig til at holde flere foredrag om den, når jeg i efteråret vender tilbage til Danmark.

Bogen består af 60 korte historier som jeg har samlet op fra mødet med mennesker, kunst, litteratur og eget liv. Historierne kredser om liv, tab og tro og sætter de store eksistentielle spørgsmål ind i konkrete og genkendelige rammer.

Den røde tråd i bogen er enkel: Se op og elsk verden! Løft blikket og få øje på tilværelsens gaver og opgaver.