Ægteskabet kan være basis for et meningsfuldt liv

Genlæser Kerstin Ekmans fremragende roman Ulvespring fra 2022. Den fortæller bl.a. om ægteskabet mellem Ulf og Inga.

De bor i Nordsverige, har været gift i mange år og der har både været stor ømhed og mange sammenstød. Men de bygger på tillid og samarbejde, ikke på individuel selvrealisering. På mange måder et helt traditionelt ægteskab, som Ekman gennem en lang række små situationer fortæller frem. To mennesker der hviler godt i deres køn og ingen identitetskrise! Det er et smukt billede af hvordan ægteskabet kan være basis for et godt og meningsfuldt liv.

Men fortællingen er også spændende, når den følger den 70årige Ulf, der begynder at sætte spørgsmålstegn ved den måde, han som forstmand har behandlet den svenske natur og dyreliv. Hvorfor slå hjorte og elge ihjel? Hvorfor rydde store skovområder? Det bliver til et selvopgør og ny indsigt til fordel for natur, dyreliv og klima.

Kerstin Ekman var 89 da hun udgav romanen og jeg er totalt imponeret af hendes overblik og eminente evne til at væve billeder, replikker og situationer så sikkert og smukt ind i hinanden. En lethed. Virkelig værd at læse.