Klog roman om eksistens, mand og kvinde, og at blive ældre

Jeg har lige læst Jens Christian Grøndahls nyeste roman ‘Fra i nat sover jeg på taget.’

Den er virkelig god og da jeg var færdig med at læse bogen, skete noget sjældent: jeg gik direkte til første side og læste den forfra endnu en gang.

Den handler om en mand først i 60erne, som, efter at have fået konstateret Parkinson og lige er blevet skilt, møder den kvinde, han var forelsket i som ganske ung for 37 år siden. De genoptager forbindelsen (og kærligheden) og derfra folder fortællingen sig ud.

Det bliver en historie om alt det eksistentielle, om at blive ældre, om den aldrig afsluttede interaktion mellem mand og kvinde, aktuelt bl.a. i en MeToo sag, men også en historie om ansvar og trangen til frihed. Og til sidst får vi en smuk henvisning til Kierkegaards tanke om den kristne pligt til at være glad for livet og “Være i det, hvad det end er.”

Jeg har været fan af Jens Christian Grøndahl i mange år og denne hans seneste roman bekræfter fuldt ud at han stadig er super velskrivende og værd at læse.