Vi er religiøse individualister

Anmeldelse i Præsteforeningens Blad 25. januar 2026 af
Lise Ludvigsen: Religion og det senmoderne samfund
Forlaget Systime 2025

Giorgios Armani har en parfume der hedder My Way. Navnet er et godt eksempel på det individualistiske senmoderne menneske. Vi vil have det på vores egen måde. May way. Lige fra mad til kønsroller og uddannelse.

Det gælder også i det religiøse. Vi nøjes ikke med at overtage familiens og traditionens tro og etik, vi vil i stedet have det på vores egen individuelle måde, og meget ofte stykker vi det sammen med elementer fra både tradition, medier og videnskab.

Vi er individualister, ikke kun når vi vælger parfume, men også når vi tilegner os religion.

Det er blot en af de fine pointer i Lise Ludvigsens bog: Religion og det senmoderne menneske. Og der er mange andre iagttagelser af sammenhængen mellem samfund og religiøse former og ideer. 

I lærebogens saglige form folder hun det ud, og resultatet er blevet et meget brugbart overblik over religionens aktuelle former i vores senmoderne samfund – og dermed en bog, som er højst relevant for præster, som til dagligt møder mennesker med vidt forskellige religiøse tanker, ideer og spørgsmål.

Lise Ludvigsen er lektor i dansk og religion på Rosborg Gymnasium og HF i Vejle, og bogen er en undervisningsbog til elever på C- og B-niveau. Dens 230 sider indeholder seks kapitler, og hvert kapitel er bygget op med tekstafsnit, oversigtsskemaer, citatbokse og fotos fra den offentlige debat. Udover at bogen skal tjene som undervisningsbog, kan den i høj grad også bruges som opslagsbog.

Overblik og sammenhæng 

Lad os se på bogens indhold. I et introducerende kapitel får vi et billede af det senmoderne samfund. Via korte præsentationer af tænkere som Hartmut Rosa, Andreas Reckwitz, Svend Brinkmann og Renata Saleci giver kapitlet sprog til forskellige vinkler på det senmoderne samfund. 

Efter introduktionen følger et kapitel om religionskritik, hvor Lise Ludvigsen trækker en linie fra Marx, Freud og Nietzche til nutidige ateister som engelske Richard Dawkins og engelsk-amerikanske Sam Harris og videre til Humanistisk Samfund i Danmark med en præsentation af deres værdigrundlag og ceremonier. 

Køn og identitet får også et kapitel, da det spiller en stor rolle indenfor både kristendom, islam og jødedom. Kapitlet viser bl.a. hvor tæt vores syn på køn, seksualitet og familie er forbundet med religion, men også hvor foranderligt det er. For eksempel har vores syn på homoseksualitet og kvindelige præster / imamer / rabbinere ændret sig radikalt i løbet de sidste par generationer. Lise ludvigsen viser fint, hvordan der er forskellige tolkninger indenfor traditionel, moderne, fundamentalistisk og sekulær livssyn – og ligeledes hvordan hele woke-bølgen har sat sig spor i religionernes tolkninger af køn og gudsbilleder.

Videre viser Ludvigsen i kapitlet om asatro, hvordan rekonstruerede elementer fra førkristen nordisk mytologi lever videre i nutidig populærkultur, vikingekunst og tro på guder og jætter. Tilsammen en form for religiøsitet, som er udogmatisk, mundtlig, med ritualer men uden præster og helligskrifter. 

Også online religion får et kapitel. Internettet har skabt nye former for religiøs praksis inden for både kristendom, islam og jødedom med online sjælesorg, prædikener og gudstjenester. Men også østlig inspireret mystik, spiritualitet, mindfulness, yoga og meditation bliver udbredt via nettet og brugt i det enkelte menneskes liv som livsudforskning og selvudvikling. Det særlige er den nemme og hurtige tilgængelighed og mulighed for at løsrive sig fra tid og sted ved at lytte til podcast på gåturen eller under madlavning. Det fysiske møde, menigheden, fællesskabet med andre er ophævet. 

Bogens sidste kapitel er viet grøn religion, hvor Lise Ludvigsen behandler, hvordan natur- og klimaspørgsmålet har sat sit præg på alle religioner med for eksempel vielser ude i naturen og klimagudstjenester. Mange søger i naturen en slags genfortryllelse og Ludvigsen trækker bl.a. linier fra kristendommens skabelsestanke over Frans af Assisi til nutidens menneske, som i naturen søger kontakt med det åndelige og spirituelle.

Bogen bør stå på ethvert præstekontor 

Af ovenstående skulle det gerne fremgå, at bogen er højst relevant for præster. Her får vi et overblik over det religiøse miljø, som folkekirken virker i, og som den enkelte præst indgår i. Selv har jeg som præst mødt stort set alle de typer af religiøsitet, som bogen præsenterer, og bogen er simpelthen et godt redskab til et sammenhængende billede af det senmoderne menneskes religiøse tanker og forestillinger. 

I en enhver form for kommunikation skal man være opmærksom på, hvem man taler til, og bogen er en stor hjælp for præsten til at blive klar over, hvem han/hun taler til både fra prædikestolen og i sjælesorg, og derfor vil jeg anbefale den til ethvert præstekontor.