Anne Lise Marstrand-Jørgensens genfortælling af Det gamle Testamente inviterer ikke-troende læsere ind

Anmeldelse i POV International 6. november 2025 her
Anne Lise Marstrand-Jørgensen: Under solen
Bibelselskabets Forlag 2025

Anne Lise Marstrand-Jørgensen har sagt, at hun håber, hendes bibelromaner kan blive “et sted at begynde en samtale med Bibelen, uanset om man er troende eller ej.”

Det er i høj grad tilfældet med hendes nye roman Under solen, som er en genfortælling / gendigtning af Det gamle Testamente. Den åbner for en samtale med Bibelens store fortællinger og deres univers. Uanset tro eller ikke-tro bliver vi inviteret ind i samtalen.

Og der er nok at gå i samtale med. Ikke bare er det nogle af vor kulturs mest grundlæggende fortællinger, som Marstrand-Jørgensen genfortæller i et nutidigt og sanseligt sprog, men implicit ligger også en litterær tolkning af historierne, ikke som antikverede religiøse tekster, men derimod som alment gyldige billeder på menneskelivets store dramaer fra fødsel til død. 

Her kan vi nutidsmennesker spejle vore livserfaringer, og her kan vi blive modsagt i vor frygt og angst og inspireret til at leve med tillid og tro. Historierne minder konstant om de grundlæggende vilkår: Mennesker famler, føler sig både ubetydelige og storslåede, der er undergang men også nye begyndelser, livet er farefuldt men altid kampen værd. Det handler om at være tilstede med robust appetit på det hele – og så i øvrigt tage turen med de sten og bump på vejen, der nu engang er.

Klassiske fortællinger 

Bogens bagsidetekst lover en genfortælling af Det gamle Testamente. Det er dog at tage munden for fuld. Det er mere korrekt, at romanen gendigter et udvalg af klassiske fortællinger fra Det gamle Testamente.

Først får vi urhistorien med skabelse og syndefald frem til fortællingen om Noa og den store oversvømmelse. Så følger bogens hoveddel: patriarkhistorierne om Abraham og Sara, Isak og Rebekka, Jakob og Rakel, Josef og hans brødre i Ægypten. Derefter historien om Moses og udvandringen fra slaveriet i Ægypten, begyndelsen på kongetiden med Saul.

Der er altså meget stof, som Marstrand-Jørgensen udelader, ikke bare visdomslitteraturen med bl.a. Jobs bog, også de elskede historier om Daniel i løvekulen og Jonas og hvalfisken er udeladt. Særligt iøjnefaldende er det, at den store historie om kong David ikke er med. Det kan undre, da den har en prominent plads og betydning i Det gamle Testamentes historieskrivning.

Marstrand-Jørgensen slutter sin gendigtning med at fortælle om Esajas og hans profeti om “den tjener, der skal komme og være et lys blandt mennesker.” Sådan ender Under solen med at pege frem mod Det ny Testamente, som Marstrand-Jørgensen allerede har gendigtet under titlen Natten åbner sig som en port, som udkom i 2023. De to bøger udgør nu et samlet romanværk, samtidig med at de kan læses uafhængigt af hinanden.

Store eksistentielle dramaer 

Lad det være sagt tydeligt: det en vidunderlig gendigtning af de kendte historier. Vi er på god afstand af Det gamle Testamentes ofte vanskelige sprog. Hos Marstrand-Jørgensen bliver de mange små fortællinger og detaljer transformeret og løftet op i store novelleagtige kapitler i et mesterligt flydende og medrivende sprog.

Skelettet er de genkendelige historier, men Marstrand-Jørgensen giver dem kød og blod, ikke kun med personernes tanker og følelser, men også med tidshistoriske forhold, lyde, lugte, mad, klæder, vejrforhold, kønsroller, magt og privilegier og alt det, som er på spil i relationerne mellem personerne.

Særligt får kvinderne mere plads. Noas anonyme kone får navn, tanker og følelser. Matriarken Rebekka er en viljestærk kvinde, der kan få ting sat igennem bag mændenes ryg og sørge for at velsignelsen bliver givet til hendes yndlingssøn Jakob. Også familielivets eksistentielle dramaer er udfoldet med jalousi, seksualitet, skam, børnefødsler, misforståelser, mænds og kvinder forskellige roller, status og stræben.

Det er en af bogens helt store styrker, at man efter endt læsning har følelsen af at have været inde i Det gamle Testamentes verden, de store fortællingers univers, fortalt i et helstøbt sprog med et enestående godt flow fra start til slut. 

Et flertydigt menneske- og gudsbillede 

Hvad er det for et billede, der bliver tegnet af mennesket? Det korte svar: dramatisk, broget, mangfoldigt. Mennesker lever i familier, hele tiden set i slægtens sammenhæng. De er undergivet naturens luner, bor i telte, oplever vind og vejr, månelys, storm og ørkenstøv. Der er barnløshed og børnefødsler. Der er erotiske konflikter og forviklinger for både mænd og kvinder indtil højt oppe i alderen. Der er konstante kampe om privilegier og magt. Der er sygdom, død og sorg.

Og ikke mindst er mennesket set i et omskifteligt, men altid personligt forhold til Gud. Gud er højt hævet over det hele, han skaber mennesket og verden. Samtidig er han dybt menneskelig, ikke et abstrakt begreb eller en upersonlig kraft. Men konkret og personlig, han reagerer både med krigerisk vrede, jalousi og stor kærlighed på menneskers handlinger, deres tro og tvivl, ambitioner og fejlslagne planer. 

Guds velsignelse og menneskets tvivl er særligt foldet ud i historien om Abraham, men løber som en understrøm gennem hele bogen ligesom temaerne udvælgelse og forkastelse. Abraham, Isak og Jakobs efterkommere, folket, er udvalgt , Gud har indgået en pagt med det, givet et løfte og lovet at landet altid skal tilhøre dem. De er velsignet. Det frygtelige er at tvivle, glemme pagten, blive grebet af frygt og mismod,- og endnu værre er det at blive forkastet, at miste velsignelsen, at være under forbandelsen.

Det er ikke et glat og letforståeligt gudsbillede, Marstrand-Jørgensen fortæller frem, men et levende, bevægeligt og flertydigt, helt i tråd med Det gamle Testamentes tekster. Gud er ikke nem. Vi er langt væk fra det pladdersøde billede af en rar bedstefar. Gud er besværlig, skaber både rædsel og lettelse, en man må frygte, og samtidig er hvert menneskes navn skrevet med kærlighed i hans hjerte.  

En stor bedrift 

Som nævnt i indledningen åbner Marstrand-Jørgensens gendigtning for både fordybelse og samtale med Bibelens grundlæggende historier og billeder. Og for nærværende læser, som har haft Bibelen med sig i mange år, både personligt og professionelt, bliver man varm om hjertet ved at se historierne foldet så smukt, bevægende og nærværende ud. 

Ikke mindst når man tænker på de seneste generationers kristendomsforskrækkelse, hvor f.eks. en toppolitiker kunne slippe afsted med at sammenligne bibelhistorien med harmløse nisse- og troldehistorier.  

Marstrand-Jørgensen gendigtning af Det ny Testamente i 2023 var en litterær og åndelig læseoplevelse af meget høj kvalitet, og nærværende gendigtning af Det gamle Testamente følger med på samme høje niveau. Bibelens fortællinger om Gud og mennesker er en kode til kultur, kunst og de dybeste dimensioner i tilværelsen – og det er en stor bedrift at Marstrand-Jørgensen har gendigtet historierne så levende og fængende, som tilfældet er.

Så hvis De, kære læser, vil fordybe Dem i noget helt andet end de sociale mediers ekkokamre, så er her et virkelig godt bud med vor kulturs største fortællinger, på samme tid langt væk og helt tæt på eksistensens mange dramaer.