Læge Ole Wolthers skriver klogt om børns sprog, sygdom og bekymringer

Facebook 9. juli 2025

Her er en lille og meget vellykket bog med børns egne beskrivelser af deres sygdomme og bekymringer, som jeg gerne vil anbefale.

Bogen hedder ‘Når blomsterne blæser’ og den er skrevet af Ole Wolthers, som er speciallæge i børn og unges medicinske sygdomme og ansat på Børne- og Allergiklinikken i Randers.

Ole Wolthers har simpelthen gennem længere tid samlet på børns ord om deres symptomer og smerter. Han er gået med børnene ind i deres verden, har lyttet og levet sig langt ind deres forestillinger. Han har leget med ordene og knækket sætningerne, så man kommer tæt på hvert enkelt ord. I bogen fremstår de som korte poetiske forløb, der ofte lyder som et digt, rørende og tænksomme, men først og fremmest indlevede i børns verden.

Her en tolv-årig dreng, der beskriver sin stress sådan:”Det er den følelse man fårnår man roer i en kano, der tager vand indog man sakker bagudog man nok mister sit danmarksmesterskabi min aldersklasse.”Ja mon ikke det er stressende at se sit danmarksmesterskab forsvinde, selvom man roer alt, hvad man kan! Sikke et godt billede.

Ofte indeholder børns ord og formuleringer umiddelbart noget morsomt, som så ved nærmere eftersyn har et alvorligt indhold. Wolthers kalder det ‘forskydninger’: noget stort er forskudt i noget småt, noget konkret i noget abstrakt. F.eks. når en 10-årig pige ikke kan sove. Hun siger:
“Det er umuligtfor mig at falde i søvn
det tager tre-fire timer
mit hoved tænkerpå alle mulige ting
om i dag og i morgen (…)
Det er som om min krop er træt
men mit hoved siger
sov ikke.”
Hvad er der med den pige, hvad er det, som forskudt er på spil, hvorfor siger hovedet, at hun ikke må sove?

Bogen er på godt og vel 100 sider, den er letlæst men også tung af indtryk. Mens jeg læser, forstår jeg mere af barnets måde at være i verden på, når det oplever smerte. For mit vedkommende åbnede bogen også for erindringsglimt tilbage til min egen verden, da jeg var barn. Og jeg vil lytte med en ny opmærksomhed til mit 6-årige barnebarn.

Titlen kommer fra en pige på 10 år med tanker om døden, der siger sådan:
“Børn er blomster på deres forældres grav
det er noget de vist altid har sagt
i min mormors familie i Minsk.
Man ser tit solen skinne og
smerter forsvinde når
blomsterne
blæser.”

Det bedste ved bogen er, at Ole Wolthers tager os med langt ind i børns verden, ikke kun som læge, men som menneske og medmenneske. Bogen er højest relevant for alle som har med børn af gøre: forældre og bedsteforældre, pædagoger, lærere, sundhedspersonale m.m. Man bliver almenmenneskeligt klogere på børn og deres sprog. Og mere nysgerrig. Hermed anbefalet.