Anmeldelse: Martin A Hansens kristendom i fortællingens form

Anmeldelse i Præsteforeningens Blad 16. maj 2025
Ole Juul: Martin A. Hansen og kristendommen
Eksistensen 2024

Ole Juul er forfatter, foredragsholder og tidligere sognepræst. Gennem mange år har han bedrevet præstegårdsteologi og bl.a. beskæftiget sig indgående med Martin A. Hansens liv og forfatterskab og gennem en årrække været formand for Landsforeningen Martin A. Hansen. Han har tidligere udgivet Fortællingen om Martin A Hansen og Heretica og Martin A. Hansen for begyndere og bidraget til antologier, ligesom han holder mange foredrag om Martin A Hansen. 

Vi er altså i kyndige hænder og det mærkes overalt i nærværende korte men indholdsmættede bog om M.A. Hansen og kristendommen. Ole Juul har et godt overblik og en klar ide, nemlig den at efterspore evangeliets nedslag i Martin A. Hansens noveller.  

Efter en kort indledning følger bogens ti kapitler, som hver har et referat af en novelle, refleksion over evangeliets nedslag og spørgsmål til overvejelse. Hvert kapitel er på 5-10 sider. Bogen har en kort afslutning og på de sidste sider en tidstavle over Martin A. Hansens liv og en litteraturliste.  

I bogens ti kapitler udfoldes aspekter af, hvordan M. A. Hansen i novellens form formår at “frigøre evangeliets inderste kerne og omsætte det i et forståeligt og vedkommende sprog.” Når det netop er novellerne, Ole Juul tager fat på, skyldes det, at det er der, “evangeliets eget liv i de menneskelige fællesskaber tydeligst kommer til udtryk.”  

Flere af M.A. Hansens romaner og artikler kunne være inddraget, men det er en styrke at bogen har et stramt format med fokus udelukkende på novellerne. De er alle taget fra M.A. Hansens tre novellesamlinger, men flest fra Agerhønen fra 1947. 

Hvordan tale kristendom på baggrund af værditab og tomhed? 

M.A. Hansen, (1909-1955) var livet igennem yderst kritisk over for kirken som institution og dens måde at forvalte budskabet, men samtidig var han eksistentielt dybt optaget af kristendommen. I årene umiddelbart efter 2. verdenskrig var det store spørgsmål: Hvordan kan man overhovedet tænke mening og opstandelsestro overfor krigens og koncentrationslejrenes helvede, som blev efterfulgt af værditab, tomhed og angst i en hel generation. Gav det mening at tale om Kristus her?  

Det blev for M.A. Hansen et kunstnerisk mål at frigøre evangeliet fra kirkelighedens fedtlag og formulere det i fortællingens form som noget, der netop hører til midt i de menneskelige fællesskaber. Et sted skriver han, at den sandhed, han opdagede i kristendommen, var, “at den tilhører nuet og vil nuet,” ikke det hinsidige eller kirkeligheden, men netop nuets verden, menneskers daglige liv og fællesskab. 

Gennem de ti valgte noveller viser Ole Juul, hvordan M. A. Hansen stræbte efter at give evangeliet, kristendommens kerne, et kunstnerisk udtryk. Ole Juul skriver i et fortællende og poetisk sprog, og han formidler med stort engagement og indlevelse, hvordan elementer af M.A. Hansens kristendomssyn kommer til udtryk i novellerne. 

Eksempelvis i Agerhønen,  hvor en fattig familie deler et måltid, som lavet på en agerhøne. Fuglen havde et lille fast hjerte, som bliver et billede på evangeliet; der var kun lidt til deling, men det mættede dem alle. Måltidet bliver som en nadver, en forløsende nåde, som frigjort fra bøn og tro bliver skænket udefra.  

Men også i Ventesalen, hvor skriver MA Hansen sig frem til “den undrende tro, af jord skal du igen opstå,” hvor opstandelsesbudskabet bliver nærværende for en af fortællingens kvinder; det får betydning i livet her og nu og giver hende hvile i noget bestandigt.  

Noget lignende sker i den måske bedst kendte novelle Høstgildet, hvor den tvivlende præst lader præstekjolen bliver derhjemme, da han går ud for at besøge en familie, som tragisk har mistet en dreng. Blot som sig selv og støttet af sin behjertede kone, men uden kirkens rumklang, er han med til at forløse glimt af den opstandelsestro, som på trods skænker et håb. 

Minimalistisk kristologi  

Som eksemplerne antyder, gemmer der sig i M.A. Hansens noveller en minimalistisk kristologi. Lyset fra den opstandne Kristus er det inderste. Det lever i fortællingernes ord og billeder, ikke som noget påklistret, men derimod organisk integreret, det kommer indefra, ærligt og troværdigt.  

Det er ofte sagt, at der er noget jordslået over M.A. Hansens mennesker. Det kan der være noget om, men til gengæld finder man i novellerne utroligt fine og troværdige billeder af, hvordan et tilsyneladende afmægtigt påskebudskab kan slå ned i det vanskelige menneskeliv og skabe håbefulde glimt af lys.  

Netop det gør novellerne så læseværdige og vedkommende. Ole Juul fortjener en stor cadeau for at vise det kyndigt og klart. Det inspirerer læseren til at finde novellerne frem og læse dem med ny opmærksomhed, og derfor skal bogen varmt anbefales.