Læst: Til sidst. Livsrejsen af Viggo Mortensen

Fin erindringsbog skrevet af Viggo Mortensen, der som professor i Århus, direktør i Det lutherske Verdensforbund, forfatter m.m. har beskæftiget sig med teologi hele sit liv.

Jeg er en af de studerende, der i sin tid frekventerede hans undervisning i Århus.

Bogen igennem gør det indtryk at Viggo Mortensen (født 1942) tager “det arbejde det er at blive gammel” på sig og folder bogen ud som et ældre menneskes status over livsrejsen.

Han har et både venligt og nysgerrigt blik på tiden og teologien. Mange af hans betragtninger over kristendommens globale status og fremtid nikker jeg genkendende til, særligt hans understregning af at kristendommen er i en stadig forandring, en fortsat oversættelse og viderefortælling.

Interessant er også hans tanker om de kristne dyders betydning i dag, noget som har været glemt eller nedtonet i mange år. Viggo Mortensen omtaler dem en for en, bl.a. mådehold, mod, visdom, glæde. Der er et element af pligt i dyderne, som er godt at blive mindet om i modsætning til kun at være styret af følelserne. Dyderne er til for det gode livs skyld, og det gælder også glæden: “At være kristen er at leve med glæde.”

“Alder er som at bestige et bjerg. Man bliver nok lidt forpustet, men får en langt bedre udsigt,” siges det. Viggo Mortensen bekræfter, at han med alderen lettere bliver forpustet, men til gengæld tvivler han på, at udsigten bliver bedre. Den bliver snarere anderledes.

Det er denne anderledes udsigt, der gør bogen klog og læseværdig. Hermed anbefalet.