Kærligheden er et valg

Morten Papes nye roman Nøglebarn er en fin fortælling om fædre og sønner og deres kærlighedsforhold. 

Et af de steder, jeg stregede under, handler om det ufuldkomne contra det perfekte. Den gamle ingenør Carl Holger er bange for at have spillet fallit i livet. Han er fuld af nagende tanker bl.a. om kærligheden.  

Han tænker, at lyst og begær er følelser, der kommer og går. Begær efter kvinder og mænd, begær efter anerkendelse, begær efter status. Men så kommer det, som jeg synes, er værd at strege under: kærligheden er et valg, som man træffer. Et valg om generøsitet overfor det ufuldkomne.  

Pape skriver: “Men kærligheden er et valg. Et valg om generøst at vise sympati med det ufuldkomne og ikke dyrke alt det, man håber en dag bliver perfekt.” 

Sætningen indfanger noget af det, der er på spil i romanen. Et håb om generøsitet over for andre menneskers ufuldkommenhed, mildhed kunne man kalde det, og samtidig er det en advarsel mod at forvente det perfekte af andre.  

Derfor spørger Carl Holger: Valgte han mon kærligheden nok? Det bliver også et spørgsmål til den, som læser bogen, mig selv incl: Forstod du kærlighedens sympati med det ufuldkomne, eller blev du ved med at jage det perfekte, en jagt, hvor man aldrig bliver tilfreds? 

Jeg synes, Pape skriver klogt og indsigtsfuldt om de små forskydninger i stemninger og humør, som kan afgøre dage eller hele perioder af et liv og blive til skæbne.  

Og uden at pådutte ham noget, finder jeg i hans opfattelse af kærlighedens generøsitet et link til mange bibelske fortællinger, som også minder om det ufuldkomne ved ethvert menneske, og at enhver derfor har brug for tilgivelse og humorens overbærenhed. – Hermed anbefalet.