Kirken er fuld af glade syndere

Klumme i kirkebladet, Den Danske Kirke, marts 2019

Alt for ofte har vi set på kirken som et sted for de rene og pæne og fejlfri. Men nej. Sådan er det ikke. Kirken er fuld af glade syndere og der er altid plads til en mere.

Det var den tanke der meldte sig undervejs mens jeg læste den 27 årige irske Sally Rooneys nye roman: Normal People. Det er en tankevækkende kærlighedsfortælling om Marianne og Connell, to unge mennesker i Dublin.

Begge vil de gerne være helt normale, og begge opdager de gradvis at under normaliteten er de også så meget mere.

De – og vi – er ikke kun vores facade. Der rumsterer alt muligt inde i os. Alt det vi skammer os over, skjuler for andre, nødigt vil stå ved. Vrede, lyster, drømme, magtbegær.

De er begge helt igennem uperfekte mennesker som inderligt gerne ville være perfekte, men som igen og igen opdager at det perfekte ikke findes. De – og vi – er det, som i kirken traditionelle sprog kaldes: syndere.

Historien om Connell og Marianne vokser op til at blive et billede på at være menneske ikke bare i Dublin, men i Europa. Med  Facebook opdateringer, spontane fester, flydende etiske normer, frygten for at være unormal og udenfor, eksistentiel stress over hele tiden at kæmpe for at blive accepteret. Det kan altsammen være ganske hårdt.

Efter at have læst historien færdig tænkte jer: Hvor er det godt, at vi har noget, som hedder kirke. Et sted, hvor man kan være den synder, man er. Et sted hvor man ikke skal fixes, men bliver favnet.

Den Bibel, som jeg har, fortæller at det er et mirakel at stå op om morgenen og få endnu en dag. Den fortæller også, at med Jesus er der en tilgivelse, som er stor nok til at rumme os alle, også på de dage, hvor vi ikke kan rumme os selv eller hinanden.

Jeg håber at det kan afspejle sig bare lidt i Den danske Kirkes dagligdag. At vi kan være en bred og rummelig kirke, hvor vi er i øjenhøjde, hvor vi står ved at ingen er perfekte, hvor det  er okay at fejle.

Hvor der er plads til en Marianne og en Connell  – og alle vi andre – med al vores unormalitet og alle vores mærkværdigheder.

Som nævnt har vi ofte har set på kirken som et sted for de rene og fejlfri. Men nej. Der tager vi fejl. Kirken er fuld af glade syndere. Og der er altid plads til en mere. Sådan skal det være.

Velkommen i kirken! Hvor vi i fællesskab samles om de store fortællinger, gode traditioner, gudstjenester med ord om liv og død, sprog og kultur, meningsfulde arrangementer og alt det som handler om at være menneske.